Psoas & Hofte

Vi har over 600 muskler i kroppen, så hvorfor omtale en enkelt af dem?

Simpelthen fordi Musculus Psoas Major har så stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende og kan være årsag til mange problemer:

  • lændesmerter/rygsmerter
  • kropsholdning/svaj i ryggen
  • diffuse smerter i underlivet
  • slidtage af discos
  • hofte & knæproblemer
  • lyskesmerter
  • menstruationssmerter
  • nyreproblemer
  • infertilitet

Psoas (so-as) musklen er vores vigtigste og kraftigste hoftebøjer. Den ligger dybt i bughulen med udspring fra nederste ribben og 5 lændehvirvler ( TH12- L5 ) og løber gennem vores bækken og under lyskebåndet for at hæfte på indersiden af vores lårben på et lille fremspring, der kaldes Trochanter Minor. Den udgør sammen med Musculus Iliacus hele gruppen Musculus Iliopsoas. Populært kaldes psoas også for "mørbraden" og er altså den muskel, der forbinder overkrop med underkrop fra rygsøjlen til lårbenet. Dermed er psoas årsagen til, at vi kan holde os oprejst, kan gå, bøje i lænden og rotere benene.                       
    Som du sikkert ved, hænger krop og sjæl sammen og også her kommer psoas ind i billedet. Psoas er en af de første muskler, der trækker sig sammen for at "være kampberedt". En refleks, som skal hjælpe og beskytte os, når der er fare på færde. Nu behøver vi jo ikke at flygte fra de vilde dyr, men vi oplever alle sorg, stress, traumer, angst og chok, som kan lagre sig i psoas. Psoas har også forbindelse til vores vejrtræknings muskel Diaphragma. Derfor kan vi opleve, at en spændt psoas kan påvirke åndedrættet negativt - vi trækker ikke vejret frit og dybt længere.                                                                                              
    Hvad er så årsagen til at vi får problemer med en spændt psoas - ja, de kan være mange:  alle former for overbelastning ved træning og motion - tunge løft - stress - angst - fastlåste stillesiddende arbejdsstillinger - forkert holdning.                      

 Virker noget af dette bekendt for dig og oplever du ovenstående problemer ? Så er du altid velkommen til at kontakte mig for en snak om behandlingsmuligheder, eller du booker direkte en tid til * Massage for Livet *.